Hilton i CPH får international hæder
15-05-2012
Hilton Copenhagen Airport er for fjerde år i træk blevet kåret som det bedste danske forretningshotel.
Hilton Copenhagen Airport er blevet kåret som “Best Business Hotel in Denmark” ved den årlige prisuddeling “Business Destinations Travel Awards 2012”. Det er fjerde år i træk at hotellet løber med titlen, der uddeles af det anerkendte fagmagasin Business Destinations. for rejsende, der har specialiseret sig i nyheder, rejseartikler samt information til forretningsrejsende. Magasinet hædrer hvert år de bedste i branchen med hjælp fra sine mere end 100.000 læsere samt rejsebranchen og globale forretningsrejsende.  
 
“Jeg er meget begejstret for, at vi nu for fjerde år i træk er blevet kåret til “Best Business Hotel in Denmark” ved Business Destinations Travel Awards. Denne anerkendelse betyder meget og vidner om, at vores brand og hotel er værdsat og har et højtagtet ry blandt internationale forretningsrejsende. Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til alle vores gæster, for at anerkende vores arbejde ved at stemme på os samt en meget stor tak til vores team, der dagligt søger at levere den allerbedste service overfor gæsterne," siger Hilton Copenhagen Airports direktør, Claus Steiner.

Stolt ejer
Hilton Copenhagen Airport er ejet af Københavns Lufthavne A/S. Her er man ligeledes stolt over at hotellet igen modtager prisen.

"Vi ønsker at øge passagerernes tilfredshed samt at booste Københavns Lufthavns stilling i den internationale konkurrence. Det er derfor vigtigt for os også at kunne tilbyde et stærkt forretningshotel. Denne pris er en anerkendelse af det fantastiske stykke arbejde som vores tætte forretningspartner udfører," siger Carsten Nørland, salgsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Hotellet har for nylig modtaget en pris for bæredygtighed takket være hotellets resultater med at reducere energi- og vandforbruget.

Verdens bedste
Hilton Copenhagen Airport var det første Hilton hotel til at åbne i Danmark i 2001 og er beliggende lige over for Københavns Lufthavns terminal 3 og med direkte gangtunnel til lufthavnens metrostation. I åbningsåret blev hotellet udnævnt af Business Traveller til at være verdens bedste nye forretningshotel.

Business Destinations er et globalt forretningsrejsemagasin med primært fokus på udvalgte destinationer og gastronomi. Magasinet ønsker at være den foretrukne rejseledsager for forretningsrejsende med det højeste niveau af fotojournalistik og reportager fra hele verden.  Magasinet tæller en læserskare på mere end 100.000 læsere over hele verden.
© Copyright 2010 - Vejle Rejser