Skræddersyede firma- og grupperejser til Grønland
Kom på en skræddersyet forretningsrejse eller grupperejse til betagende Grønland, hvor du med en ekspert i Grønlandsrejser som rejsepartner vil opleve en tryg, ubesværet og ekstraordinær rejse, der opfylder dine ønsker og behov.
Med base i både Danmark og Grønland har vi i over 55 år specialiseret os i booking og planlægning af alle typer firmarejser og grupperejser til Grønland, bl.a. studierejser, oplevelsesrejser, forretningsrejser, teambuildingrejser og firma grupperejser. Vi kan derfor imødekomme de ønsker og behov, du måtte have til din rejse.

Lokal tilstedeværelse i Grønland gør en forskel
Med afdelinger i både Grønlands hovedstad, Nuuk, og den næststørste by, Sisimiut, har vores rejsekonsulenter en unik indsigt i grønlandske forhold. Med vores nye afdeling i Sisimiut styrker vi vores lokale tilstedeværelse og giver vores kunder endnu bedre adgang til personlig rådgivning og lokal ekspertise, som er afgørende, når man arrangere rejser til Grønland.
Når du vælger, at vi skal stå for planlægningen af din rejse, så vil du opleve en gnidningsfri og unik rejse, der logistisk går op i en højere enhed, så du kan rejse med ro i sindet og uden bekymringer.
Grønland – en verden af storslåede oplevelser
Oplev Grønlands storslåede natur, fascinerende kultur og enestående arktiske oplevelser, og meget meget mere.
I bl.a. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat/Jakobshavn finder du nogle af Grønlands mest spektakulære landskaber og oplevelser. Tag f.eks. på vandretur langs imponerende gletsjere, oplev suset på en snescootertur, eller få et helt særligt indblik i livet i Grønland med et besøg hos de lokale indbyggere.


Bliv bjergtaget af den uovertrufne natur
I Ilulissat får du en oplevelse, der for alvor sætter sig fast. Her møder du enorme isbjerge og gletsjere i et landskab, der ganske enkelt skal opleves med egne øjne. Kom på en unik sejltur mellem gigantiske isbjerge i Ilulissat Isfjord (som er på UNESCOs-liste) eller tag på hvalsafari i Diskobugten.
Om vinteren kan du opleve Ilulissat fra en helt særlig side med enestående hundeslædeture og muligheden for at opleve det magiske nordlys.
Nuuk – et hav af unikke oplevelser
Kombiner jeres møder el. konferencebesøg med uforglemmelige oplevelser i Nuuk.
Oplev hovedstaden fra en helt ny vinkel på en enestående bådtur med hvalsafari i den smukke Nuuk Fjord. Se de dramatiske fjelde rejse sig omkring jer, passér små bygder og brusende vandfald, og oplev det imponerende fjordsystem, der er blandt Grønlands helt store naturhøjdepunkter. Eller snør vandreskoene, og begiv dig ud i fjeldene omkring byen, hvor den storslåede arktiske natur venter.


Kom på arktisk eventyr i Sisimiut
I Sisimiut kan du komme helt tæt på den storslåede natur, der omgiver byen – både til fods og til vands. Oplev bl.a. den arktiske natur fra sin mest rå og eventyrlige side, med sine majestætiske fjelde. Begiv dig ud på storslåede vandreruter, og oplev bl.a. dele af den berømte Arctic Circle Trail. Eller tag på en uforglemmelig hvalsafaritur eller en sejltur mellem isfjelde og øer.
I centrum af byen kan du opleve den gamle bydel med farverige huse og besøge Sisimiut Museum om Grønlands historie og kultur. Besøger du byen om vinteren, er der også rig mulighed for unikke oplevelser som hundeslædekørsel, snescooterture og skiløb.
De perfekte rammer til jeres firma- og grupperejser
Book f.eks. jeres næste konference i den smukkeste natur på verdens nordligste 4-stjernede hotel med et 5-stjernet konferencecenter i Ilulissat/Jakobshavn i Grønland. Et ophold på Hotel Arctic vil uden tvivl inspirere jeres medarbejdere og samarbejdspartnere.
Det 4-stjernede hotel er placeret i første række til Ilulissat Isfjord. Det skaber en helt fantastisk atmosfære og unik stemning. Med udsigt til de kolossale isbjerge i Diskobugten får I rig mulighed for at blive bjergtaget af den smukke grønlandske natur. I hotellets restaurant kan du opleve en kulinarisk oplevelse udover det sædvanlige med fantastisk lækkert mad fra ”Verdens vildeste køkken”.
Forslag til 5 fantastiske dage i Grønland
Dag 1: Afrejse fra Danmark – Indkvartering på Hotel Arctic
Dag 2: Morgenmad – Konference med frokost – Middag på hotellets Restaurant Ulo
Dag 3: Morgenmad – Vandring i fjeldene 3 timer med frokost i det fri – Hundeslædekørsel 2 timer – Buffet på Hotellet.
Dag 4. Morgenmad – Konference m. frokost – Sejltur på Diskobugten 2,5 time – Middag på hotellet.
Dag 5: Morgenmad – Afrejse fra Ilulissat til Danmark
Vi tilbyder at tage os af alt det praktiske, så I kun skal fokusere på ekstraordinære oplevelser og jeres arbejdsmål. Kom på en forretnings- eller grupperejse, lige efter jeres behov, ønsker og budget.
Få et par tilbud på jeres firma- el. grupperejse
Kontakt os i dag – enten på telefon el. mail – med dine rejsekriterier, så vil vores eksperter fremsende et par tilbud til jer.
Vejle: +45 7642 9999 – business@vejle-rejser.dk
Frederikshavn: +45 9842 7800 – samson@samson-travel.dk
Nuuk og Sisimiut: +299 322899 – info@vejle-rejser.gl
(Fotos: Pixabay)
Articles
Grønlands Erhverv Dagensbyggeri Bygge- og Anlægsavisen JP
