Ryanair flytter din håndbagage ned i lastrummet fra d. 01. november 2017
Disse ændringer i Ryanair’s bagageregler er gældende for alle flyvninger fra d. 01. november 2017, selvom din booking er foretaget før angivet tidspunkt.
Nye regler
1) Fremadrettet vil din håndbagage med Ryanair blive indchecket (uden ekstra gebyr), ved mindre du har tilkøbt Priority Boarding, hvor du derved stadig har mulighed for at medbringe din håndbagage i kabinen.
OBS! Priority Boarding passagerer, kan stadig blive bedt om at stille deres kabine tasker i flyets lastrum, hvis det bliver nødvendigt på grund af driftsmæssige årsager.
Hvis du ikke indvilliger i at lade din håndbagage blive placeret i lastrummet, bliver din ombordstigning afvist.
2) Ryanair har samtidig sænket prisen på bagage, samt opjusteret, så al indchecket bagage fra d. 01. november 2017 må veje op til 20 kg.
Undtagelse
Det er dog stadig muligt for alle rejsende at medbringe én lille taske, f.eks. håndtaske, taske til bærbar computer osv., som ikke overstiger 35 cm x 20 cm x 20 cm, i kabine ombord på flyet.
Bagage mål/vægt
– Håndbagage: max. 55 cm x 40 cm x 20 cm (vægt 10 kg)
– Én lille taske/pose/computertaske: max. 35 cm x 20 cm x 20 cm
– Indchecket bagage (mod betaling): max. 81 cm / 119 cm / 119 cm (vægt 20 kg)
Ryanair tilbyder stadig både Plus og Flexi Plus, som begge inkluderer Priority Boarding og derved giver samme vilkår, som nævnt ovenfor.
Kontakt VR Travel for yderligere spørgsmål eller booking af Ryanair.